Ledige stillinger på Le Port

 

Sommerjob – Kok på Le Port

Vil du opleve Bornholm, når øen er allersmukkest og prøve dig selv af i et anerkendt køkken?
Du bruger de bedste lokale råvarer – blandt andet fra vores egen køkkenhave og den lokale natur og  sammen med køkkenchefen  udvikler du vores menukort, som er i konstant forandring. 

Le Port laver klassiske, franske retter med stor inspiration fra det nordiske køkken. Her kommer du til at arbejde tæt sammen med vores køkkenchef, 1 kok og 2 elever og 2 opvaskere.

Du bruger det meste af din tid på at lave a la carte. Vi tilbereder al maden helt fra bunden og  skifter menu hver 10. dag.

Du får gode kolleger og gode forhold
Du bliver en del af et tæt team, hvor du hurtigt lærer alle dine kolleger at kende – både dem i køkkenet og tjenerne og  der står et værelse klar til dig med fantastisk udsigt.

Selve arbejdet er på overenskomst. Overtid er en mulighed, som du selv styrer, om du vil tage imod. Du får selvfølgelig løn for al den tid, du er på arbejde.

Logi med fantastisk udsigt og oplev Bornholm om sommeren
Stillingen er et sommerjob, som løber fra 1. maj til midt september. Du får altså mulighed for at bo og opleve Bornholm, når den er allersmukkest. Når du har fri, kan du nyde bylivet og naturen. Du kan fx rappelle tæt på restauranten.

 Udlært kok med høj kvalitetssans

  • Du er udlært kok, så du kan have elever.
  • Du kan både være nyuddannet eller erfaren. Det vigtige er, at du kan lide at lave mad af høj kvalitet i højt tempo.
  • Du taler enten dansk eller engelsk.

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til køkkenchef Kim Jantzen på 5696 9201/2344 2674.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV til Kim på info@leport.dk eller ved at give ham et ring.

Du kan lære mere om os på vores hjemmeside eller på vores Facebook, hvor du også kan se vores anmeldelser.