Bornholms bedste udsigt​

​​

Bliv kok på Bornholm hele højsæsonen - 2 ledige stillinger

Gastronomien på Bornholm trækker mange turister til, og det kan du være med til i år, hvor Restaurant Le Port, Vang, søger 2 kokke.

Her laver du al maden fra bunden og er med til at udvikle en ny, spændende menu hver 14. dag sammen med restaurantens køkkenchef. Vores speciale er klassiske franske retter med stor inspiration fra det nordiske køkken, lavet af friske, lokale råvarer.

Gæsterne er både lokale og øens turister, der værdsætter den kulinariske oplevelse og udsigten ud over Østersøen. Gæster, der ofte kommer igen, fordi vi kræser ekstra for vores stamkunder. Derfor kan du glæde dig til at lave mad til feinschmecker, der anerkender din kogekunst og med rette forventer en rigtig god oplevelse.

Køkkenteamet består af en køkkenchef, to kokke og to køkkenmedhjælpere, og restauranten har plads til 70 gæster ad gangen.

Krav:
Du skal være uddannet kok og tale enten dansk eller engelsk.

37 timer og 2-3 fridage om ugen

Stillingerne er på 37 timer om ugen. Hvis du gerne vil arbejde mere, får du selvfølgelig overtidsbetaling. 

Du har fri hver søndag og mandag, hvor restauranten har lukket + hver 4. lørdag jf. overenskomsten. Dog minus påskesøndag, pinsesøndag og søndag ifm. Folkemødet.
Arbejdstid kl. 10-22 eller 15-22.

Bor du ikke på Bornholm, kan du bo på et gratis værelse ifm. restauranten, hvor du har TV og køleskab samt udsigt udover Østersøen.

Ansættelse:
1. april til 30. september eller efter aftale.

Løn:
Vi har overenskomst med Horesta og 3F Privat Service, Hotel og Restauration og lønner bedre end overenskomsterne.

Som kok på Le Port får du også god mulighed for at opleve Bornholms natur og kultur i din fritid. 

Blandt andet kan du rappelle eller køre mountainbike tæt på restauranten. 

Og du finder sikkert hurtigt ud af, hvorfor Bornholm for mange er den foretrukne feriedestination – hvis du ikke kender øen i forvejen.

Det er en fordel, at du har bil. Hvis ikke har vi en cykel, du kan låne hele sommeren.

Har du spørgsmål?Så ring til køkkenchef Kim Jantzen på 56 96 92 01 / 23 44 26 74.


Læs evt. mere på www.leport.dk eller https://www.facebook.com/leportvang/, hvor du også kan se vores anmeldelser.​

Hvis du vil søge en af stillingerne skal du sende din ansøgning til Kim på info@leport.dk eller ringe til ham.

tripadvisor

​Vores første men ikke sidste

Vores første men ikke sidste besøg på denne dejlige restaurant. Alt i alt en dejlig oplevelse med dejlig mad, vin og service ...

Læs hele anmeldelsen

tripadvisor

​Perfekt

Frokost for to, en kold oktoberdag. Dejlig rimmet laks og kalvetatar (lækkert anrettet og afstemt tilbehør). Vi fik på husets ...

Læs hele anmeldelsen

facebookinstagram

​Tlf.: 56 96 92 01 | E-mail: info@leport.dk

CVR 30941624

​Restaurant Le Port | Find vej

Vang 81, Vang, 3790 Hasle​